Bullpadel padelbat


Bullpadel bat – det ideelle valg, når kun det bedste er godt nok!

Bullpadel er et af de brands, som du bare ikke kan komme udenom, når behovet for et nyt padelbat eller andet padeludstyr melder sig. Bullpadel er med sine imponerende serier af padelbat en seriøs konkurrent til andre anerkendte brands som Head.

Er du i tvivl om, hvorvidt et padelbat fra det kendte spanske mærke er noget for dig, så dyk ned i vores sortiment eller læs vores store guide. Bullpadel og deres bat udmærker sig på en verden af forskellige parametre, så måske vil det være det helt rigtige match for dig.

Bullpadels populære serier – der er et bat for enhver spiller

Bullpadel har med mere end 25 års brancheerfaring om nogen styr på, hvad såvel nybegyndere såvel som øvede og professionelle spillere søger i et padelbat.

Derfor har den spanske producent haft stor succes med at skræddersy padelbat til forskellige niveauer. Bullpadel bat er som udgangspunkt altid et godt valg, men hvilken af de eksisterende serier du skal vælge afhænger af dit personlige niveau, din spillestil, dine præferencer vedr. design og kvalitet osv.

I de kommende afsnit vil du kunne læse om producentens forskellige padelserier. Det vil overraske os, hvis ikke mindst en af de fremhævede serier vækker din interesse.

Vi vil i guiden præsentere dig for følgende serier:

  • Junior
  • Midline og Funline
  • Avantline
  • Proline

Junior

Bullpadel Junior er tilegnet de mindste padelspillere – altså børn og unge. Bullpadel giver børn de bedste forudsætninger for at udvikle sig og have det sjovt - med bat, der byder på større sweetspots, børnevenlige greb og ikke mindst en lavere vægt.

Battene ligger særdeles godt i hånden og er lette at kontrollere. Drømmer du derfor om at præsentere dit barn for en ny og spændende sport, i form af padel, så vil det være oplagt at forkæle barnet med et bat fra Bullpadel Junior serien.

Målgruppe: Børn og unge (forskellige niveauer)

Midline og Funline

Bullpadel Midline og Funline er en populær serie blandt motionister og nybegyndere. Serien byder på glimrende allround bat, der kan erhverves til overkommelige priser.

Trods en forholdsvis lav produktpris byder battene på den nyeste teknologi og innovation. Du får derfor rigtig meget for pengene med et bat fra serien Bullpadel Midline og Funline.

Er du på udkig efter dit første padelbat, og må det gerne byde på et ergonomisk greb og god kontrol, så kan vi varmt anbefale denne padelserie.

Målgruppe: Voksne (motionister og nybegyndere)

Avantline

Bullpadel Avantline er serien for dig, der betragter dig selv som øvet eller lettere øvet. Du har mange timers spilleerfaring og er efterhånden begyndt at kunne mestre alle spillets facetter. Serien vil ikke mindst være interessant for powerfulde og offensive spillere.

Er du også klar til at løfte dit spil til det næste niveau, så vælg da et bat fra serien Bullpadel Avantline. Avantline battene kommer bl.a. med elegant håndterbarhed, avanceret teknologi m.v.

Battene udmærker sig bl.a. med den smarte Vibradrive teknologi, som er med til at reducere risikoen for tennisalbue og andre skavanker. Bullpadel Avantline battene hører til blandt de dyrere bat fra producenten, men grundet den imponerende innovation, kvalitet og teknologier er pengene godt givet ud.

Målgruppe: Voksne (øvede og lettere øvede)

Proline

Bullpadel Proline er producentens professionelle serie af padelbat – tilegnet øvede og professionelle spillere.

Battene fra denne serie kan bl.a. bryste sig af støddæmpende teknologi, en ekstraordinær robust stålramme og mange andre features. Bullpadel Proline battene skiller sig bl.a. ud fra andre bat ved, at det er muligt at tilpasse balance og vægt efter behov. Det kræver blot, at du tilkøber separate plader.

Målgruppe: Voksne (øvede og professionelle)

Køb dit nye Bullpadel bat på nettet

Her på www.padelspecialist.dk fører vi som bekendt et stort udvalg af padelbat fra Bullpadel og mange andre kendte brands. Bullpadel battene kan – ligesom de øvrige bat – købes til konkurrencedygtige priser hos os.

Du kan i ro og mag tjekke vores bat ud og vurdere, hvilket der indfrier flest af dine ønsker og krav. På produktsiderne bliver du bl.a. introduceret for battenes form, kerne, balance og meget mere. 

Det er både nemt, hurtigt, sikkert og billigt at købe padelbat hos os. Derfor kan du med ro i maven bestille dit nye Bullpadel bat i dag. Vi leverer hurtigt og står i øvrigt til rådighed med vejledning og sparring.