Sådan vælger du det rette padelbat

Stort set alle padelspillere har på et eller andet tidspunkt stillet sig selv følgende spørgsmål: Hvilket padelbat skal jeg vælge?

Brug 2 minutter på at få vores anbefalinger. 


Som padelspiller er man typisk bekendt med battets betydning. Du kan nemlig være i nok så god form og have styr på alle teknikkerne og strategierne, men passer battet ikke til dig og din spillestil, så får du aldrig fuldendt dit potentiale.

Det er en skam, da du selvfølgelig har en naturlig interesse i at yde dit bedste på padelbanen.

Skal vi hjælpe dig med at finde dit ideelle padelbat? Så læs videre og gør brug af vores mange gode råd. At vælge bat kan være svært, men det er ikke umuligt.

Du kan også nemt og hurtigt få vores anbefaling til dit næste padelbat, ved at bruge vores online padelbat rådgiver. 


Vi har som de første i Danmark stolt udviklet en online padelbat rådgiver som denne og vi har et brændende ønske om at gøre den bedre og mere præcis end nogensinde. Så har du nogle inputs, tager vi hellere end gerne imod dem.

"Vores mission med vores online padelbat rådgiver, er at give en rådgivningsoplevelse, der er på niveau med den du får i de fysiske special butikker. Skal du bruge yderligere hjælp, er du mere end velkommen til at benytte vores livechat, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig."

Peter Gøggaard-Clausen
Stifter & Padelnørd

 

Padelbat guide: Dette skal du tage højde for

Jagten på det bedste padelbat kan være både lang og kringlet, for hvilket bat er i virkeligheden det bedste? Svaret vil variere, alt efter hvem du spørger, hvorfor du ikke kan forvente at få et konkret og entydigt svar.

Grundet forskellige niveauer, spillestile og andre individuelle faktorer er det ikke muligt at designe og udvikle ét padelbat, der vil harmonere med alle krav og ønsker.

Af følgende grund er du nødt til at være opmærksom på, hvilke parametre der betyder noget for dig.

I vores padelbat guide vil vi bl.a. komme ind på følgende:

  • Niveau
  • Battets hovedform
  • Battets flade
  • Vægt
  • Balance
  • Pris
  • Mærke
  • Greb
  • Aldersgruppe (børn / voksne)

Jo flere faktorer du dykker ned i, desto mere research skal der til, men desto større chance er der samtidig for, at du får fundet det bedste padelbat til dig.

Derfor betaler det sig at undersøge tingene grundigt.

1. Dit aktuelle padelniveau

Første step er at definere dit aktuelle padelniveau. Du skal i den anledning være ærlig og realistisk. Helt konkret skal du forsøge at vurdere, om du er nybegynder, øvet, erfaren eller professionel.

Dette er vigtigt, idet du skal have fundet et padelbat, der passer til dit niveau. I takt med at du bliver bedre, kan du opgradere dit padelbat, så du altid har de bedste forudsætninger for at præstere optimalt.

I det kommende afsnit vil du blive klogere på, hvilke bat du bør se nærmere på med afsæt i dit niveau.

2. Battets hovedform

Inden for hovedformer taler vi om tre forskellige udgaver. Det drejer sig om henholdsvis cirkelformede, diamantformede og dråbeformede padelbat. Nu hvor du har defineret dit padelniveau, vil du have langt lettere ved at vurdere, hvilken hovedform dit næste (eller første) padelbat skal have. 

Cirkelformet padelbat:

Det cirkelformede padelbat byder på et stort slagfelt og sweetspot og er derfor hovedsageligt henvendt til begyndere. Med dette bat er du sikret god boldkontrol, hvilket kan være meget praktisk, hvis padelsporten er helt ny for dig.

Diamantformet padelbat:

Det diamantformede padelbat er tilegnet øvede og erfarne spillere. Sammenlignet med det cirkelformede padelbat, så byder dette bat på et mindre sweetspot og mere slagkraft. Det betyder også, at dette bat er sværere at kontrollere.

Dråbeformet padelbat:

Det dråbeformede padelbat er et alsidigt bat, der kan bruges af såvel begyndere som øvede. Sådanne bat byder på en fremragende kombination af fart og kontrol. Det er lidt lettere at kontrollere end det diamantformede bat, men lidt sværere end det cirkelformede. Med andre ord er det en god mellemting mellem de to førnævnte hovedformer.

3. Battets flade

I din søgen efter det bedste padelbat skal du også tage højde for battenes flade. Endnu en gang skal du træffe dit valg med afsæt i dit spilleniveau. Typisk vil padelbat enten byde på en glat eller ru overflade.

Battet med den ru overflade er god til den tekniske spiller, der nyder at levere skruebolde, mens battet med den glatte overflade har direkte kontakt med bolden og derfor typisk er lettere at kontrollere.

For begyndere bør et padelbat med en glat overflade være at foretrække.

4. Vægt

Den fjerde vigtige faktor handler om battets vægt. Det er nemlig ikke helt uden betydning, hvor mange gram dit padelbat vejer.

Et let padelbat er ikke nødvendigvis bedre end et tungt padelbat – eller omvendt.

Den ideelle batvægt afhænger af dine personlige præferencer og ikke mindst af din spillestil. Et let bat vil selvfølgelig være at foretrække, hvis du har brug for at bevæge dig hurtigt rundt på banen. På den anden side vil det være lettere at levere hårde slag med et tungt padelbat.

Der er derfor fordele og ulemper ved begge vægtklasser. Nu undrer du dig måske over, hvornår man kan betegne et padelbat som enten let eller tungt? Vi leverer svaret nedenfor.

  • Let bat = under 375 gram (hurtig bevægelse)
  • Tungt bat = over 375 gram (høj slagkraft)

5. Balance

Når du skal købe et nyt padelbat, skal du ikke kun undersøge, hvor meget battet vejer i alt. Du skal også undersøge, hvordan vægten fordeler sig. Det har nemlig betydning for balancen.

I dette afsnit vil vi komme kort ind på, hvilke fordele og ulemper der er ved henholdsvis hovedtunge og hovedlette bat.

Hovedtung padelbat:

Et hovedtungt bat er et bat, hvor vægten ligger øverst i battets hoved. Det har den fordel, at det er muligt at skabe mere slagkraft, hvis man får et godt træf på bolden. Til gengæld er sådanne hovedtunge bat sværere at kontrollere. Derfor er de hovedsageligt tilegnet øvede og professionelle spillere.

Hovedlet padelbat:

Et hovedlet bat er et bat, hvor vægten ligger nederst i battet. Helt konkret giver det mere kontrol, men mindre slagkraft. Ønsker du som begynder et bat med maksimal kontrol, så er et hovedlet bat et godt valg.

Neutralt balanceret padelbat:

Er du hverken til det hovedlette eller hovedtunge padelbat, så kan du vælge et bat, der er neutralt balanceret. Du får i den anledning et neutralt bat, hvor vægten er ligeligt fordelt.

6. Pris

Det rigtige padelbat for dig skal naturligvis ikke kun byde på den rigtige hovedform, balance, vægt og flade. Battet skal også kunne erhverves til en pris, hvor din privatøkonomi kan være med. Der er jo ikke meget fidus i at købe et padelbat, som du reelt ikke har råd til.

Padelbat fra de største og mest anerkendte mærker er som udgangspunkt ikke billige. Typisk giver du et sted mellem 700 og 2.500 kr. for et bat fra fx. Head, Bullpadel, Babolat, Drop Shot og RS Padel.

Det ér rigtig mange penge, men med et bat fra et af disse mærker er du garanteret et ergonomisk og holdbart padelbat.

Mangler du penge til det ønskede padelbat, så kan du evt. dele betalingen op. Med afbetaling gennem ViaBill kan du nøjes med at betale et mindre beløb hver måned.

7. Mærke

I dag findes der rigtig mange producenter af padelbat. Størstedelen af salget fordeler sig dog på ganske få mærker.

Det drejer sig ikke mindst om Head, Babolat og Bullpadel, som i den grad har vundet stor popularitet i det meste af verden. Head og Bullpadel hører ikke kun til blandt de mest eftertragtede mærker blandt begyndere, øvede og erfarne, men også blandt de professionelle. Overværer du en eller flere kampe i forbindelse med World Padel Tour, så vil du sandsynligvis støde på disse mærker.

Selvom de kendte mærker typisk også er de dyreste, så kan de fleste padelspillere nikke genkendende til, at pengene til et ordentligt padelbat er givet godt ud.

8. Greb

For at vurdere et padelbat skal du selvfølgelig også være opmærksom på battets greb. Netop grebet har nemlig enorm betydning for, hvor let det er at kontrollere, og hvor godt du klarer dig på padelbanen.

Du kan bl.a. stille følgende spørgsmål til battets greb:

  • Er det ergonomisk udformet?
  • Er det svedabsorberende?
  • Er kvaliteten god? (nogle batgreb slides hurtigt op)
  • Er det stødabsorberende? (vigtigt i forhold til at skåne dine håndled og albuer)

Derudover vil det være en fordel, hvis grebet er udstyret med en snor, som du kan vikle om håndleddet. Så vil det nemlig være betydeligt lettere at kontrollere battet i kampens hede.

9. Aldersgruppe

Slutteligt er det værd at undersøge, hvilken aldersgruppe det givne padelbat er henvendt til. Padelbat udvikles nemlig til både børn og voksne, hvor battene til børnene er lidt mindre og lettere.

Padelbat til børn indeholder typisk Junior, Kids eller Børn i produktnavnet. Derfor vil der som udgangspunkt ikke herske tvivl om, hvorvidt battet er tilegnet børn eller voksne.

Vi håber, at du har fået noget ud af at læse vores padelbat guide. Har du brug for yderligere assistance til at finde det bedste padelbat, så kontakt os gerne.

Køb dit næste padelbat på denne side.